Det er underligt at det nu er 2 år siden at verdenen ændrede sig.

For mange har det været en svær tid. Mit liv rummer f.eks. store udfordringer med at møde andre. Et er at landet præges af at folk ikke kan lide fremmede. Ikke u fra udlandet, men blot fremmede som ikke tilhører deres kvarter. Man ser det ene sorte skilt efter det andet skyde op i kvarterer nær byerne. Jeg måtte opgive mit arbejde i København, da transporttiden fra min landsby på Stevns til København blev for stor. Jeg plejede at parkere i Sydhavnen. Så kom der parkerngszone i den ene halvdel og så holdte jeg overfor en Rema i rabatten udenfor zonen indtil der blev sat sorte skilte op. Det var den dag jeg sagde op. Jeg var ikke velkommen til at betjene kunderne i den Netto, når jeg kom udenbys fra. Jeg var pludselig en fremmed som man ikke tålte.

Kunne jeg tage den offentlige transport? Ja. Hvis jeg ville miste 2 timer ekstra hver dag og betale meget mere for at komme frem. Faktisk skulle jeg tage penge med på arbejde for at få lov til at arbejde. Det giver ingen mening. Herude kører bussen en gang i timen og togafgangene er ikke synkroniseret med bussen. Renovation kan næsten kun lade sig gøre at få løst hvis man har bil så man kan køre ned på genbrugspladsen.

Herhjemme har vi så en bodega, som er byens kulturelle centrum. Den er blevet underlagt stramme begrænsninger, så folk ikke mødes som før. Ældre bliver demente uden stimulation som for mange var billiardbordet i baglokalet. Andre synger hen uden nogle at tale med og begynder at drikke for meget. Jeg har mistet gode venner under pandemien. Ikke som følge af selve sygdommen, men som følge af de ændrede livsvilkår vi er blevet tvunget til at leve under.

En nær ven var i Afghanistan som soldat for 10 år siden. Tænk at vi brugte 20 år på ingenting! Det var en fejl at give befolkningen håb. Det skal vi huske i fremtiden når nye konflikter i Afrika, Syd- og Mellemamerika eller Asien trænger sig på. Vi skal lære at slukke for TV'et når der er indsamlingsshow, nyheder om krig, hungersnød og naturkatastrofer. Landene må lære at klare sig selv. Vi gør mere skade end gavn, hvis vi griber ind. Nu render mange rundt i Afghanistan med en smag i munden af frihed og demokrati, som vi har givet dem. Noget som de ikke ville savne, hvis vi havde holdt os væk og nøjes med at bombe fra luften.

Så er der vaccinerne. Jeg har fået to stik. Virkede det? Kun 50 procent. Hvis jeg bliver syg, så dør jeg nok ikke af det, men på den måde som vi er tvunget til at leve på, hvad forskel gør det så? Vi er halvt døde uden et socialt liv om natten. Vil jeg tage et tredje stik? Måske. Hvis vi til efteråret kommer frem til at nu er der noget nyt på vej, så kan det være. Ellers må jeg tage min chance. Nu arbejder jeg i Haslev istedet for København. Ikke optimalt, men man kan da få lov til at parkere nær sit arbejde.

Kan man stille forhåbningerne højt til 2022? Nej. Det kan man ikke. Regeringen vakler sig frem. De kunne have indført mundbindspligt i oktober. De kunne have lukket landets grænser. Så havde vi måske haft en liv nu. 2020 var et lorteår. 2021 var et lorteår. 2022 bliver nok også et lorteår.

Godt nytår.

Det ser ud til at Svenskerne ikke kan lide at Danmark var godt på vej til at få en mand i rummet med egenudviklet raket-teknologi. Det ser i hvert fald ud til de har sat et komplot op, så Danmarks mest visionære opfinder, der om nogen har været driv-kraften bag Danmarks raket-teknologi, nu sidder fængslet sigtet for drab.

Jeg kan se at der flere steder på nettet rejses tvivl om hvorvidt der overhovedet findes en svensk journalist. Er det en identitet opfundet til at få opfinderen fældet? I hvert fald kan ikke engang svenske aviser sætte navn på den påstående journalist.

Jeg husker da vi skulle ud til lufthavnen og hente min onkel og tante, da de havde været på Mallorca. Der var næsten ingen tog og det var fordi at svenskerne havde indført grænsekontrol, så de kunne slippe for de snyltere, der kommer fra Afrika og lader som om at de har noget at flygte fra. Det er jo ikke dem som må leve med SU-nedskæringer og fjernelse af efterløn. De kunne lige så godt have fortsat til Sverige istedet for at ligge os til last. Men Svenskerne havde selvfølgelig den dagsorden at vi skulle påtage os hele verdenens problemer, så de kunne køre frihjul.

Det er en rigtig kedelig sag. Jeg håber at de kan få ubåden op på land så den kan komme til Helsingør ligesom forgængeren, så vi alle kan se den.

Da mine forældre blev skilt, så måtte jeg flytte for mig selv eller bruge 90 minutter på at komme i skole hver morgen. Der gik ikke busser i nogle af de små byer mine forældre flyttede til og de havde ikke tid til at tage mig med i bilen om morgenen, da de begge skulle i andre retninger end skolen.

Så jeg flyttede for mig selv. Desværre var jeg afhængig af mine forældres indkomst fordi jeg var under 21. Derfor er min SU gæld stor nu og den har reelt stoppet mig fra at studere videre. Ikke engang fritidsarbejde kunne lukke hullet i min økonomi, da kollegieværelserne var meget dyre og privat udlejning var ikke en mulighed da udlejerne kræver at man stiller med en ansættelseskontrakt lydende på fuldtidsarbejde.

Jeg er bitter over at have været nød til at låne penge. Det burde være mere lidelse ude i verdenen, når vi skal være spændt så hårdt for.

Det er ikke et retfærdigt system og jeg tænker ofte om det er den rigtige måde at landet styres på, når ingen tilsyneladende tænker på at vi bør låse vores land af som f.eks. Ungarn gør.

Ihvertfald er hver dag en kamp og en frustration, fordi jeg vil studere videre så meget.

Det er nu en del år siden jeg sidst havde gang i min blog. Det vil jeg prøve at gøre noget ved.

Efter min heldigvis korte tid på efterskolen, startede jeg på gymnasiet. Det blev jeg færdig med og nu arbejder jeg på fuld tid, fordi mine forældre blev skilt undervejs og jeg derfor måtte stifte et SU lån for at kunne flytte for mig selv og blive på skolen i stedet for at droppe ud.

Jeg håber at komme i gang igen om 3-4 år. Jeg kan ikke fortsætte mine studier før jeg har afviklet al den gamle gæld og har skabt mig en sum penge, så jeg kan studere videre.

Mine forældre blev som sagt skilt, de flyttede hver for sig og desværre begge blev det til at de flyttede lidt ud for byen da de skulle have noget billigt at bo i. Jeg måtte derfor flytte i en kollegiebolig som nok er noget af det dyreste man kan få hvis man ser på pris i forhold til kvadratmeter. Jeg måtte låne og det sætter nogle begrænsninger på mit liv idag.

Jeg forbander det samfund som tvinger unge som mig til at gældssætte sig for at få en uddannelse. Ingen skal komme udefra og hævde at de har det værre.

Jeg arbejder i et supermarkedet. Jeg er desværre sat ned i tid fordi der kom nogle medarbejdere med løntilskud. Jeg er trist og sur over at det koster mig et år af mit liv hvor jeg ikke kan tjene så meget som jeg ville, fordi der skal være plads til personer på løntilskud eller integrationsydelse. Hvor er fagforeningerne? Hvor er de politikere, som gerne vil tjene de almindelige danskere som mig, der arbejder i et almindelig job til almindelig løn?

Min nuværende lejlighed er større og billigere end kollegieværelset. Jeg kunne først få adgang til den billige lejlighed, da jeg var færdig med mit studie. Man skal nemlig stille med en ansættelseskontrakt på et vist antal timer. Jeg fik lejligheden imens jeg havde flere timer, hvilket var lidt heldigt for med mit nuværende timetal ville jeg ikke have fået adgang og så havde jeg været hjemløs, hvis jeg ikke var flyttet ud til en af mine forældre, for kollegieværelserne kan man ikke bo i under et sabbatår.

Jeg er noget trist over at være Dansker anno 2017.

Jeg har læst at Teen Challenge har et sted for unge nede i byen.

Hvad er Teen Challenge for en størrelse?

Det er tilsyneladende en kristen kult baseret på Pinsekirken. Er alt fryd og gammen for de unge, der kommer i kløerne på Teen Challenge. Nej, bestemt ikke. I USA er der mange skrækhistorier om unge og voksne, som er blevet sendt til nogle af de steder Teen Challenge driver.

Her er et udvalg:

• En mor mister sin søn
  Teen Challenge: this mother will never get her son back (Reddit)
• En brugers bedømmelse
  A Rant about Teen Challenge (ExChristian Net)
• En beretning fra en søskende til en tidligere bruger
  Teen Rehab Camp Forces Slave Labor on Young Addicts (Ranker)
• Forskellige indlæg fra tidligere brugere  i en debat-tråd:
  Teen Challenge Exposed! (Topix)
• Hjemmeside for tidligere brugere
  former teen challenge survivors
• Beretninger  fra tidligere brugere (When far from Home)

Men det er mere end det. Det er hele deres holdning som det er galt med. Ja, de har opstillet 5 punkter hvor tingene er gået galt, men det er jo ikke katastrofer. Verdenen ændrer sig. Nogle gange til det bedre, nogle gange til det værre. Hvad er der galt med at have mindre tøj på? Og selvfølgelig udfordrer dine børn dig. Hvis de ikke gjorde, hvordan skulle de så blive selvstændige mennesker? Jeg er opvokset i et årti med dette årtis værdier. Mine børn vokser op i en tid med Internet og E-sport. De kan ikke melde sig ud af samfundet og leve som jeg levede som teenager. De drikker faktisk mindre i dag og har mere fokus på deres uddannelse end jeg havde.

Den største fare for vores land er hvis vi tillader folk at trække sig ud og leve i et parallel samfund. Hvis unge lader sig lede efter blot halvdelen af de mærkelige livsværdier, som anvendes af Teen Challenge fra USA, så er denne bevægelse en fare for Danmark.